Jeg vil lave journalistik, der borer sig ind i hukommelsen på læseren. Jeg vil skrive om det, der er svært, det ømtålelige og de ting, der rammer os alle. Jeg vil kaste mig ud på dybt vand ligesom, at jeg vil møde mine kilder hjemme i dagligstuerne, på gaden, i livets sidste tid og der, hvor det hele begynder.

For mig er journalistik ikke kun ensbetydende med dagsaktualitet og flere deadlines om dagen. Jeg drømmer om at skrive historier med dybde og perspektiv. Jeg vil gerne følge op på det, jeg er med til at rette opmærksomheden imod. Jeg vil ikke nøjes med at påpege, at hjemløse dør i vintermørkets kulde, og lade det blive ved det. Jeg vil vende tilbage og undersøge, om verden har forandret sig siden sidst, og jeg vil med det skrevne ord bidrage til, at vores lille land fortsat udvikler sig ved at stille skarpt på vigtige problemstillinger. Jeg vil være med til at skrive de svære historier. Om dem, der skuffede må forlade landet, når de får afvist deres asylsag (se evt. mine produktioner), men lige så gerne vil jeg skive om de finurligheder, der adskiller os fra hinanden, og gør hvert et menneske til sit eget. Jeg vil undersøge forskellige leveformer, skrive om minoriteter og blive klogere på kultur.

På en lille plet i Storstrømmen mellem Sjælland og Falster har jeg oplevet den største ro, ligesom at jeg har opholdt mig i læ for de fleste forstyrrelser og konfrontationer med resten af fastlandet. Bogø, hvor jeg voksede op, har været et tryghedsmekka, hvor kedsomheden konstant har drevet mine kreativitet i udvikling. De fleste nyheder kommer med en vis forsinkelse, når man er isoleret, og det samme gælder i øvrigt de store biograffilm. 

På samme tidspunkt som ungdomshuset i København blev jævnet med jorden, gik det op for mig, at det havde eksisteret, og i det øjeblik fik jeg en borende fornemmelse af, at jeg var gået glip af noget. Jeg tog sagen i egen hånd og fandt utroligt nok et forladt og ulåst hus, hvor min veninde og jeg brugte mange eftermiddage på at føle os unge og små-aktivistiske. Siden da har min lyst til at vide, hvad der sker derude kun vokset sig større. Jeg tror på, at det er min opvækst med tætte naboskaber og sladder over hækken, der har forstærket min naturlige nysgerrighed og min evne til at imødekomme mennesker fordomsfrit - hvem end de nu er. 

Jeg har prøvet kræfter med flere journalistiske platforme, og jeg kan konkludere, at jeg synes, det hele var sjovt at give mig i kast med. Men yderligere er jeg blevet bekræftet i, at det er det journalistiske indhold - mere end selve platformen - der er vigtig for mig. I min praktikperiode vil jeg gerne blive endnu bedre til at fortælle historier, der er meningsfulde, indholdsrige og afrundede. Jeg vil bidrage med mine egne ideer og lade mig inspirere af andre og af dagsordenen.